Tag bedre rejsebilleder
Motivet
Tænk over motivet inden du tager billedet. Kig efter detaljer og fortæl en historie med fotografiet.
Inden man tager et fotografi, bør man have overvejet, hvad motivet er. Herefter bør man komponere sit billedet, så motivet træder frem og fanger beskurerens opmærksomhed. Undgå forstyrrende elementer i billedet.
Et billede bliver ofte bedre, hvis det fortæller en historie. Fotografiet kan testes ved at se om børns fantasi stimuleres til at fortælle en historie. Mange gange ligger den gode fotografiske historie i pudsigheder eller i menneskers og dyrs ansigtsudtryk.
Fokusér på øjnene ved portrætter.
Som regel er det en god idé at fokusere på motivet det leder automatisk beskureren ind på det, man vil fortælle. Hvis man skal tage et portræt, bør fokuspunktet være på øjnene, således at de bliver skarpe. Man skal dog ikke være bange for at eksperimentere med andre fokuspunkter. Man kan f.eks. fortælle en historie ved at fokusere på detaljer og have »hovedmotivet« (f.eks. en person eller en seværdighed) ude af fokus.
Stop op en gang imellem og se dig omkring - der er ofte gode motiver bag dig.
Man kan øve sig i at se det gode billede inden man finder kameraet frem. Kig efter pudsigheder, detaljer og interessante situationer. Det er en god øvelse at stoppe op en gang i mellem og se sig omkring husk også at kigge op og ned.
Stå tidligt op og oplev byen eller naturen vågne.
Der er ofte dramatiske eller interessant billeder ved overgange mellem tilstande f.eks. skift mellem nat/dag, årstider og vejrsystemer. Mange gange er der gode fotografiske historier ved at opsøge steder, hvor man ikke normalt kommer eller besøge steder på atypiske tidspunkter.
![]() | I dette billede står en kvinde foran Kyoto Imperial Palace. Det er egentlig paladset, der er hovedattraktionen, men fokus er på kvinden, som står og betragter paladset - derved aktiveres fantasien til at overveje, hvorfor hun står der, og hvad hun mon tænker på. (Bogen s. 39) |
![]() | Her er fokus på pigtråden i forgrunden, og hovedmotivet (fyrtårnet) er noget uskarpt. Denne løsning giver både dybde og pirrer beskurerens nysgerrighed ved at stille spørgsmål om, hvorfor der er pigtråd. (Bogen s. 72). |
![]() | Denne 5-etagers pagode fra Itsukushima (Miyajima) i Japan ville man normalt fotografere fra siden, hvor man tydligt kan se de fem etager. Under en morgentur gik jeg forbi bygningen og kiggede op. (Bogen s. 33) |
![]() | Dette billede af Brooklyn bridge er taget om formiddagen, hvor tågen er ved at lette. Da jeg vågnede den dag og så tågen, cyklede jeg straks ned mod havnen på Manhattan for at være der, når tågen lettede og gav dette dramatiske vue. (Bogen s. 125) |